Bogens fem essays beskæftiger sig i vidt omfang med temaer, som Aage Henriksen tidligere har behandlet i sit helt specielle forfatterskab. Centralt i samlingen står to essays om Goethe og hans værker "Wilhelm Meisters læreår" og "Wilhelm Meisters vandreår". Igen påpeger Henriksen, hvordan frimurernes grundlæggende historie, Hiram-legenden, er central i denne sammenhæng. Sammen med denne vinkel ser Henriksen så på den forestilling, der har givet bogen navn, længslen efter den eneste ene, som man ikke kan få: "forestillingen om, at den endelige opfyldelse af den erotiske længsel kun kan opfyldes af en eneste, men at foreningen først kan indtræffe på den anden side af døden, når legemet ikke mere kan stille sine krav". Forestillingen analyseres videre i Danmark hos bl.a. Oehlenschläger, Goldschmidt og Blixen. Det indledende essay er en stor personlig fortolkning af Bibelen, og afslutningen er et lige så personligt essay om Kierkegaard, Grundtvig og Goethe, altså centrale personligheder i Henriksens univers. Bogen knytter sig tæt og fint til Henriksens markante række af værker.