Books / nonfiction / bibliografier

Den Europæiske Union


Description


Bogen giver et generelt overblik og indblik i Den Europæiske Union uden at fortabe sig i detaljen. Berører alle væsentlige dele af samarbejdet: Mål og værdier, principper og kompetencer, centrale politikområder, den økonomiske og monetære union, den juridiske ramme, beslutningsprocedurer, institutioner samt unionens budget og økonomi. Fremstillingen er ajour og aktuel. Således sættes der - inden for hvert område - i særlige afsnit fokus på Lissabontraktatens grundlag og betydning for unionens samarbejde.Afslutningskapitlet beskriver det historiske udviklingsforløb for de første 50 års europæiske samarbejde. I hvert kapitel er der henvisninger til specifikke kilder for læsere, der vil gå mere i dybden med et område.Skrevet med henblik på et dansk publikum. Derfor redegøres for de særlige danske forhold og undtagelser i relation til EU. Velegnet i undervisningen, som baggrundsinformation i samfundsdebatten og som opslagsbog for praktikere, der vil have et hurtigt overblik over Den Europæiske Union.

Reviews (2)


The libraries' assessment

d. 26. Nov. 2010

By

By

Kent Skov

d. 26. Nov. 2010

Bogen retter sig mod studerende på mellem og højere niveau, der skal have en overordnet, men solid indføring i EU's institutioner, opbygning og historie. Men bogen kan også udmærket læses på egen hånd af den seriøst interesserede.

HZB er cand.polit. og giver i bogen her et bredt og dækkende overblik over EU's opbygning, historie, værdier, institutioner, overordnede politikområder, økonomi og de juridiske grundlag. Bogen er struktureret i kapitler, der indledes med en gennemgang af unionens unikke karakteristika og principper, dernæst om enkeltområderne, fx: Mål og værdier, Udenrigs- og sikkerhedspolitik, Retslige og indre anliggender, Det indre marked, Den økonomiske og monetære union, Institutioner i samarbejdet etc. Afslutningskapitlet beskriver den udvikling EU har gennemløbet i de godt 50 år siden etableringen af Kul- og stålunionen frem til Lissabon-traktaten. Alle kapitler er forsynet med faktabokse, grafer og tabeller for at understøtte de statistiske data og afsluttes med et par emnerelevante webkilder. Bagest et udmærket stikordsregister samt en samlet fortegnelse med henvisninger til litteratur- og netkilder.

Der findes andre nyere grundbøger, fx: Nedergaard: EU - politik og økonomi og Hvordan fungerer Den Europæiske Union? samt Branner: Det politiske Europa. Bogen her er dog på et lidt højere niveau.

En lidt tør, men gedigen og seriøs grundbog om EU, der på klassisk lærebogsfacon giver en udmærket indføring i EU's historie, grundlag og udvikling.


Økonomi og politik

Årg. 84, nr. 1 (2011)

By

By

Morten Kelstrup

Årg. 84, nr. 1 (2011)