Et indlæg i den voksende kritiske debat om EU's udvikling og beføjelser i forhold til nationalstaterne. Der henvender sig til de politisk interesserede.
De to fremtrædende universitetsøkonomer vil med denne bog gerne placere sig mellem to modsat rettede synspunkter i EU-debatten. Det ene hos Bruxelles-eliten, der mener at svaret på enhver udfordring er "mere EU", og det andet hos nejsigerne, der i dag har vind i sejlene i alle medlemslande, og som siger nej til alle diktater fra Bruxelles. Det europæisk projekt er i følge forfatterne i stigende grad blevet afsporet, og integrationsprocessen må på visse områder rulles tilbage, hvis den demokratiske legitimitet bag EU skal genskabes. Bl.a. har den fælles mønt vist sig at være et håbløst projekt der får de kriseramte euro-lande til at synke dybere og dybere ned i social armod.
Bogen lægger sig ikke kun i titlen, men også i stil og kritisk tilgang, op ad Preben Wilhjelms Krisen og den udeblevne systemkritik, 2012. Jesper Jensen har tidligere forholdt sig meget kritisk til det intensiverede euro-samarbejdet bl.a. i debatbogen Euroen - hvorfor gik det galt, og hvordan kommer vi videre?, 2012.
Et kvalificeret indspark i den kritiske debat om EU's beføjelser, der er aktualiseret af EU-parlamentsvalget, men som må forventes også at fortsætte efter valget.