Den norske forfatter er næsten 80 år gammel, men for mig var hun et godt nyt bekendtskab: I et formfuldendt og gennemarbejdet sprog fortæller hun intet mindre end en myte, der foregår i Europa i første halvdel af 1500-tallet. Først og fremmest drejer myten sig om filosoffen og glasmesteren Isak Juan da Costa, døbt jøde og kabbalist, og hans delvist forklædte datter. I starten kommer disse to forhutlede og forfulgte rejsende nærmest snigende ind i Amsterdam efter at være blevet fordrevet fra Venedig, Padua, Strassburg mv. I Amsterdam finder de et midlertidigt fristed hos Isak Juans søster, så derfor får vi også forældrenes historie resumeret. Der er i alle tre generationer tale om begavede og venligtsindede mennesker, der bliver ved med at være nysgerrige og frittænkende, skønt det kun bringer dem lidelse på lidelse. På deres vej gennem Europa møder de adskillige kendte historiske personer: den utålelige Martin Luther, den venlige og lidenskabelig Brueghel og kætteren de Serveto bl.a. Der er tale om en dyster bog, men særdeles læseværdig og fascinerende. Forfatteren har tidligere fået fire bøger oversat til dansk, senest Skammen i 1997.