Den 20 årige Filip erfarer ved sin mors dødsleje, at hans far ikke er død; da han for 17 år siden i et uvejr i raseri dræbte sin lods, der ville begå mytteri, svor han ved et relikvie at sejlevidere, og han dømtes derfor til at sejle til dommedag, hvis ikke hans søn bragte ham det hellige relikvie på hans spøgelsesskib. Filip gifter sig med den smukke Amine, og hun støtter ham i hansbestræbelser på at redde faderens sjæl. Filip går til søs, men hver gang han ser Den flyvende Hollænder, forliser hans skib, og hver gang møder han den uhyggelige lods Schriften. Amine forsøger sigmed magi for at få rede på Filips skæbne efter det sidste forlis, og hun brændes som kætter, netop som Filip når hjem. Han bliver vanvittig og genvinder først som gammel sin fornuft. Han møderatter Den flyvende Hollænder efter at have forsonet Schriften, der er den myrdede lods genfærd, og det lykkes ham at redde sin fars sjæl, og far og søn drukner nu i hinandens arme. Denne klassikerer sidst udgivet forbørn i 1968 under titlen Dødssejleren. Gendigtningen er udmærket og mundret, og selve historien tåler trods sine mange år nok et gensyn, fyldt som den er af drama, uhygge,spænding og genfærd. Selvlæsning fra 11-12 år.