Antropologen Jess får en handicappet datter, Anna. Historien foregår i det samfund, der omslutter dem og tegner et tidsbillede af slutningen af det 20. århundrede. For læsere af tænksomme romaner, og dem der interesserer sig for samfundet i historisk perspektiv.
Jess er antropolog og får et barn med Professoren. Da barnet, Anna, er to år gammel, finder Jess ud af, at Anna ikke er som alle andre børn. Hun er den forgyldte baby med det glade smil, men som ikke følger udviklingen ligesom de normale børn. Handicappet gør, at Jess bruger al sin tid og kærlighed på Anna og sætter sin egen karriere i baggrunden. Historien foregår i sidste halvdel af det 20. århundrede og portrætterer familie, venskaber og en beretning om de psykisk syge og behandlingen af dem.
Margaret Drabble håndterer fortællekunsten til fulde, hvor historier flettes ind og ud mellem hinanden alt imens skildringerne af forskellige samfund kommer til udtryk. Romanen har mange spændende aspekter, men de mange sidehistorier kan få læseren til at give op undervejs.
Jeg kommer til at tænke på Stridsbergs Beckomberga, hvor fortællingen ligeledes kredser om skæve eksistenser. Dér er fortællingen dog mere linær uden mange sideløbende historier.