Denne lille historie, som er flere skæbner flettet sammen i en, kræver en trænet læser for at holde rede i den betydning, de enkelte historier har for romanens budskab. Det er i hvert fald ikke en gængs kærlighedsroman.
Forfatteren prøver at forstå kærlighedens væsen gennem de forskellige historier, der flettes ind i hinanden i Enquists kendte halvdokumentariske stil. Vi møder psykiateren K og hans modsætningsfyldte kærlighedsforhold til sin ekskone og den unge sindssyge dreng, der myrdede deres datter. Samtidig får vi også små glimt af den sindssyge Ruth Berlaus forhold til Brecht, hun lever kun gennem ham. Hovedhistorien beskriver forholdet mellem minearbejderen Pasqual Pinon og hans kone Maria, der er et kvindehoved, der vokser frem af hans pande. Han elsker hende, men kan aldrig kysse hende, derfor svigter han hende, hvilket får voldsomme følger for ham. Historien bygger på en delvis virkelig person af samme navn, der rejste rundt med et cirkus i 20'erne som manden med de to hoveder. Enquist debuterede i 1961 og fik sit gennembrud i 1964 med Magnetisørens femte vinter. Denne lille roman udkom første gang i 1985, og den trænger sikkert til udskiftning, selvom der ikke er tale om en nyoversættelse.
Den frit fortolkede dokumentariske stil minder om andre af Enquists bøger, og også her bruger han bl.a. sig selv som figur, dette er især set i hans nyeste Et andet liv, 2009.
En lille roman for Enquists læsere, snarere en lang novelle, der kræver en trænet læser.