Med denne bog slår Finn Søeborg endnu engang sit navn fast som alvorlig hverdags-realist. Han fortæller om den lille købmands afmægtige kamp mod supermarkedet og mod samfundsordenens på alle områder lidet menneskelige behandling af de små eksistenser. Via købmanden, hans kone og søn, møder man alle de fortrædeligheder, som møder almindelige mennesker i hverdagen og i massemedierne, og personernes forsøg på at undslippe dem: hash til den unge søn, TV for den trætte fader og enarmede tyve for den hjemmearbejdende mor. Men det ensomme menneskes kontaktforsøg er forgæves, og forfatterens sympati er svær at øjne. Den er hverken hos den småborgerlige, reaktionære eller hos den venstreoriente-redes let ha-stemte begejstring for arbejderen - som begreb vel at mærke. Bogen er dygtigt skrevet, men er beklemmende læsning. Der gives ikke noget håb, siger Søeborg - »vi er kun små mænd, og fremtiden tilhører de store«.