Dette er en ægte Louis Jensen. Som man enten elsker eller hader. Der er ingen mellemvej. Drengen Arthur rejser ud i verden for at finde sin mor, som den selvgående hånd, Ond-Hånd, har bortført. Undervejs møder han de mest utrolige væsner og personer i forskellige surrealistiske miljøer. Sproget er fint, og stemningen er helt speciel. En frise af karakteristiske s/h ill. følger og supplerer teksten bogen igennem. Nogle vil sige, at her er et bevis på, at børnebøger kan være kunst. En historie om det gode og det onde i mennesket, der taler til de dybere, underbevidste lag i læseren. I et sprog, der pirrer nysgerrigheden, får man et indblik i en drengs tanker, som man ikke kan få på nogen anden måde. Vævet sammen med de rå, nærmest vrængende, ill., der rammer lige ind i bogens univers. Andre vil sige, at bogen er totalt uforståelig. Forvirrende og fortænkt. Med grimme grå ill. Jeg hører til dem, der godt kan li Louis Jensen. Dog synes jeg bedre om nogle af de tidl. bøger, som den også minder om, f.eks. Den fortryllede by (94/05) og firebindsværket Krystalmanden m.fl. Bogen er ikke for de mange. Men for den rigtige oplæser og den rigtige lytter ligger der en god oplevelse i bogen her. Mest for de 11-15-årige, tror jeg.