Hundrede splinternye historier

Så er der igen dækket op til finurlige sproglege i et fantasifuldt univers med mindelser til både folkeeventyr og halfdanrasmussenske tosserier. Fuldstændigt som i de to foregående samlinger (93/04) og (95/21) er det ultrakorte historier klemt sammen i en lille rektangulær blok midt på hver side. De er overraskende, sjove, groteske, alvorlige, skæve, absurde, mærkelige, poetiske og ikke til at få nok af. Det er ganske små tanke- og stemningsglimt med sprogglæden og en skæv og absurd, naiv logik som grundsubstanser, inddampede eventyr, destillerede fortællinger, 24 års braincrafted single malt for sprogcenteret. Et enkelt, letlæst og melodisk sprog gør dem egnede til selvlæsning allerede fra 3.-4. klasse og langt op i skoleforløbet, hvor de overalt kan være billedskabende igangsættere til egne tilsvarende koncentrerede minihistorier. Og ved oplæsning fra omkr. skolestarten kan de stimulere fantasi og sprogfornemmelse og være til både glæde og forundring. For hver ti historier skærper et s/h billede over hele opslaget appetitten på de efterfølgende fortællinger. Med en tynd streg i et vildt og hurtigt billedsprog monteres motivstumper fra historierne til et billedrum, der svarer fuldstændigt til ordrummet.

Read the full assessment

I form og layout ligner denne 3. bog med hundrede historier nøjagtigt de foregående: korte, kompakte tekster, en på hver side som et billede i en ramme, og for hver 10. tekst en illustration over et dobbeltopslag, gådefuldt, spinkelt krimskrams, indtil man går på opdagelse i billedet og finder elementer fra teksterne og genkender en slags mening. Også i denne bog giver forfatteren på bagsiden en forklaring på hvor historierne kommer fra, men hvordan de kom ind i bogen, "det er en hemmelighed, som jeg aldrig fortæller". Uden overhovedet at føle at jeg rammer plet, vil jeg beskrive denne fascinerende forundringsbog som en slags elastisk filosofisk poesi med en tematik der muligvis og bl.a. ligger i omegnen af noget med sprogets og bevidsthedens forhold til verden. Fx hører vi om hvad der sker når et helt nyt bogstav dukker op i verden. Så må alting ændre sig, næser bliver fx ca. 1 cm længere. Og vi hører at menneskers øjne en gang kun så ind i hovedet for alting var derinde. Indtil den dag da alting gik ud af hovedet og ud i verden og menneskene derfor vendte deres øjne om og så ud i verden. "Og det var det bedste Verden var det bedste" Men vi hører også om en næse med hjul der nyser sig vej til Hamborg – og sådan noget….

Read the full assessment