Books / fiction for children / roman

Den frygtløse ridder


Description


Fantasy. Drengen Garion jager sammen med troldmanden Belgarath og troldkvinden Polgara Aldurs magiske juvelhjerte.

Reviews (2)


The libraries' assessment

d. 27. Feb. 2003

By

By

Erik Damskier (skole)

d. 27. Feb. 2003

Den frygtløse ridder og Den udødelige dronning er bd. 3 og 4 i en fantasy serie kaldet Belgarion sagaen, som deler univers med Eleniaden og Ridder Jernhøg. I løbet af disse 2 bind finder hovedpersonen Garion langsomt ud af, at han i virkeligheden hedder Belgarion, og at han er i besiddelse af stærke troldomskræfter. Dem skal han bruge til at frelse verden fra de onde kræfter, som vil beherske den ved hjælp af Aldurs juvelhjerte. Selv efter at have læst 3 bind i serien, hænger dens univers ikke sammen for mig. Mange steder, nævnt i teksten, står ikke på bogens kort, og de farverige forskelle, der skal adskille de enkelte lande på den lange rejse fra hinanden, virker mest som postulater. Jagten på juvelhjertets bortfører bringer den faste stok af rejsende vidt omkring i rigerne. Nye personer kommer ind og ud af historien uden at efterlade varige spor. Den eneste person, der har et selvstændigt liv, er Belgarion. Han udvikler sig nødtvungent til en mand og troldmand. For fantasy fans fra 7. klasse, hvis man har et marked for den slags. De enkelte bind kan ikke stå alene.


The libraries' assessment

d. 27. Feb. 2003

By

By

Lis Eriksen

d. 27. Feb. 2003

Godt nyt til Belgarion- og dermed fantasy-fans, idet Den frygtløse ridder og Den udødelige dronning tredje- og fjerde del af Belgarion-sagaen kommer her. Tredje bind indledes ligesom første bind af en prolog, der resumerer fortællingens mytologiske baggrund. Hovedpersonen drengen Garion jager - sammen med troldmanden Belgarath og troldkvinden Polgara og stadig flere rejsefæller bl.a. prinsesse CeŃedra - Guden Aldurs magiske juvelhjerte. Det bliver klart, at Belgarath udvælger sine ledsagere - således også den frygtløse ridder - på en måde som skal sikre opfyldelsen af en ældgammel spådom. Det bliver desuden klart, hvorfor Belgarath og Polgara har værnet om Garion, han besidder nemlig magiske kræfter som dem selv og bliver her for første gang benævnt Belgarion. Man aner, at han vil få en afgørende rolle i slutspillet, så ivrige læsere kan glæde sig til en fortsættelse. Sproget er levende og letflydende, og sagaen er fortalt med gode personkarakteristikker, miljøet står klart for læseren, og det hele er skrevet med et lunt glimt i øjet. Forsidebillederne, der er identiske til de to bind, og bagsideteksterne lover gode fantasy-oplevelser for større børn og voksne, og det kan bøgernes dramatiske handlinger fuldt leve op til.