Books / nonfiction

Den hemmelige kok : sådan fusker madproducenterne med dine fødevarer


Description


Undersøgelse af hverdagens fødevarer, de industrielt forarbejdede madprodukter, om produkternes varedeklarationer og afsløring af, hvad der gemmer sig bag de mange E-numre. Med dansk indkøbsguide til 64 fødevarer og E-nummerguide.

Reviews (2)


The libraries' assessment

d. 28. Apr. 2014

By

By

Alma Lind Jensen

d. 28. Apr. 2014

Informativ bog rettet til forbrugere generelt, men skal samtidig ses som et kritisk indlæg i samfundsdebatten omkring fødevarer, hvorfor den i særdeleshed er relevant for journalister, meningsdannere, politikere og andre med særlig bevågenhed på området.

Madskribent Mats-Eric Nilsson fra Svenska Dagbladet og chefredaktør for madmagasinet "Hunger" er gået på jagt i fødevarernes deklarationer og mere end det - hans research går bagom, hvad vi officielt ved om produkterne. Tilsætningsstoffer omfatter fortykningsmidler, emulgatorer og stabilisatorer, overfladebehandling, farvestoffer, sødemidler, smagsstoffer og aromastoffer. Alle områder med en lang række e-numre, som produkterne skal deklareres med. Aromastoffer anvendes overalt, hvor der er tale om forarbejdede fødevarer, og en særlig kapiteloverskrift lyder "Vaniljesmag fra komøg". Så er stilen klarlagt. Forfatteren er svensk, og det kan visse steder giver usikkerhed, hvor han refererer til svensk lovgivning. Men generelt er de forhold, han omtaler, gældende i Danmark. E-nummerfortegnelse til slut.

Bogen Green makeover, 2009 udmærker sig ved at have dansk udgangspunkt, men har til gengæld nogle år på bagen. Og da området hele tiden skal opdateres, er den aktuelle titel særdeles relevant.

Sønderlemmende veldokumenteret kritik af fødevareindustriens brug af kemikalier og tilsætningsstoffer. Samtidig er den en advarsel til os forbrugere om at se os grundigt for, når vi køber ind og i det hele taget holde os til den ægte vare.


Politiken

d. 1. May 2014

By

By

Kjeld Koplev

d. 1. May 2014