Books / fiction for children / noveller

Den hvide ulv : eventyr uden alder


Reviews (3)


The libraries' assessment

d. 20. Mar. 1996

By

By

Erik Boas Pedersen (skole)

d. 20. Mar. 1996

I to bøger, Flynder eller guldfisk: eventyr på vandring og nærværende, har Søren Christensen forsøgt at indkredse eventyrets væsen som, i bogstaveligste forstand, grænseoverskridende og tidløs. I denne bog med 14 eventyr som eksempler, hvor "...tiden ikke eksisterer som dimension. Tornerose blev ikke ældre efter 100 års søvn..", som indledningen udtrykker det. De valgte eksempler illustrerer udsagnet på flere leder: deres ophavsmænd er døde, glemte og borte, men eventyrene lever stadig - i den viste form og i andre skikkelser. Her er alternative udgaver af kendte eventyr som Findefug og Lille Klaus og store Klaus og andre, mindre kendte eventyr, men altid med traditionelle og let genkendelige eventyrtræk, altid uden steds-, tids- eller miljøanvisninger. Eventyrene er forsynede med korte noter for den voksne læser, eksempler på illustrationer og affotograferede titelblade og forsider. Søren Christensens betydning for eventyrgenren som samler, oversætter og forsker er uvurderlig, og bogen føjer sig smukt ind i rækken af betydelige udgivelser fra hans hånd. Sammen med Flynder eller guldfisk kan bogen illustrere og påvise de væsentlige dimensioner ved eventyret i et arbejde omkring emnet fra 6. kl.


The libraries' assessment

d. 20. Mar. 1996

By

By

Else Lerche

d. 20. Mar. 1996

Søren Christensen har gennem et langt liv samlet, oversat og udgivet folkeeventyr. Det vidner hans mange eventyrsamlinger i børnebiblioteket om. Den hvide ulv er afslutningen på livsværket. Samlingen indeholder 15 eventyr af meget forskellig karakter hentet fra mange lande fx Østrig, Tyskland, Italien, Danmark, Holland og Rusland. De er skrevet i eventyrets knappe stil. Samlingen har intet fælles tema, og jeg kendte de færreste af dem. Men i en hel del af dem kan genkendes temaer, der går igen i mere kendte eventyr. Man opdager også, at forfattere har brugt temaer fra eventyr i deres værker fx H. C. Andersen og Shakespeare. At nogle eventyr har hentet inspiration i Bibelen ses også. Forfatteren afslutter hvert eventyr med noter, udførlige kildeangivelser til originaludgaverne og kommentarer. Derfor er det også en bog om eventyr. Teksten er sat i en åben sats. Illustrationerne er hentet fra originaludgaver, og der er affotograferet titelark fra flere historiske eventyrsamlinger, samt en enkel original tekst fra forrige århundrede. En fin samling eventyr, der kan læses højt fra 6 år, selvlæses fra 10 år og som voksne også vil have glæde af. Forsiden uden egentlig motiv siger ikke børn noget.


Det fri aktuelt

d. 17. Apr. 1996

By

By

Steffen Larsen

d. 17. Apr. 1996