Den produktive VH, f.1906, kommer denne gang med en guvemanteroman, der dels foregår i England, dels i Indien. Jeg-fortælleren er Drusilla, præstedatter og meget underlegen i forh. til godsetFramling, beboet af lady Harriet og hendes 2 børn, den smukke og dumme Lavinia og den dæmoniske Fabian. En ung uskyldig pige, et mystisk hus, en indisk vifte der bringer ulykke, og uhyggeligebegivenheder i Indien er hovedingredienserne i denne roman, hvis handling udspilles i en landlig idyl i England, på en fornem fransk kostskole samt i Indien. Tiden var længe en uvis størrelse formig, men i Indien-afsnittet forekom Sepoy-oprøret, som et opslag fortalte mig var i 1857, så altså: handl, udspilles omkring midten af forrige årh. Læseren skal hverken være særlig årvågen elleropmærksom for at følge med i handlingen, som glider forudsigeligt af sted, men det giver jo tryghed - man ved, at alt ender godt. Jeg ville karakterisere bogen som en dameroman, hvis ikke jegvidste, at mange af minemandlige lånere holder meget af VH. Det må være en principsag, om man vil købe bogen, som hverken er værre eller bedre end så mange andre i strømmen af udenlandske trivier.