Nogen gange kan man være lige ved at dø af kedsomhed. Hvis du oplever det, så prøv at bruge din fantasi. Måske sker der en hel masse? Det gør der i hvert fald for den lille flue i denne bog. Billedbog for børn i alderen 3-6 år.
En lille flue undrer sig over, at der slet ikke sker noget i denne bog. Der plejer at ske noget i bøger. Der plejer at være en historie. Fluen synes, at det er en mærkelig bog. Men så begynder den at fantasere om, hvad bogen kunne handle om, hvis det havde være en rigtig bog med en rigtig historie. Den kunne fx handle om en skolebus, der hver dag kørte børnene et nyt sted hen, hvor de kunne opleve noget spændende. Måske en vulkan, et fyrtårn eller en badestrand? Fluen er fuld af gode ideer til gode historier. Illustrationer i farver.
Bogen har ikke nogen egentlig handling, men er bygget op af illustrerede plateauer med de handlinger, fluen fantaserer om. Det fungerer rigtig godt, og Lea Leténs tegninger er et mylder af detaljer, der står i kontrast den kortfattede tekst. Særligt opslaget, hvor en dreng har fundet et fødselsdagsskattekort er mesterlig formidlet. Bogens åbne præmis gør den velegnet til dialogisk oplæsning.
Andre billedbøger om kedsomhed og fantasi kunne være Bibi tænder solenEn kedelig bog eller En kedelig bogAndre billedbøger om kedsomhed og fantasi kunne være Bibi tænder solen eller .