En indbydende bog i en ny letlæsningsserie, Flachs - den allerførste læsning, som henvender sig til børn i 1. klasse (fra 6 år).
Eventyr om den mægtige løve, der vil æde de andre dyr i skoven, men lader sig snyde af den lille kloge kanin. Teksten er læsevenlig (lix 5,3) med korte sætninger, en del gentagelser, store typer og enkelte talebobler. De farvestrålende helsidesillustrationer, som supplerer og understøtter teksten, hjælper sammen med den forudsigelige eventyrgenre begynderlæseren gennem teksten, som ikke er ultralet. Bagest i bogen findes 4 små overkommelige opgaver i relation til bogen. Opgaverne kan løses med støtte fra en voksen, og de kan være med til at udvikle barnets læsekompetence.
Bogen er af lavet med samme layout og kvalitet som Flachs - første læsning.
Indbydende letlæsningsbog til begynderlæserne, som får mulighed for at få en overkommelig og god læseoplevelse med en charmerende historie i lækkert layout.