Bogen omhandler flyverofficeren Knud Erik Ravnskov, der som 30-årig trådte i tysk tjeneste sommeren 1941. Han opnåede ikke at komme i kamp, men omkom under træningen i Krakow i Polen allerede i 1942. Forfatteren giftede sig i 1962 med KER's søn Aslak. Bogen bygger på hendes research plus KER's breve og optegnelser fra 1934 til 1942. Den er kædet sammen af afsnit af tankerne om sam- og eftertiden, rejserne i KER's fodspor under krigen og landssvigerstemplet, der fulgte sønnen og også var medgift i ægteskabet. Særligt i denne sidste problematik ligger bogens kerne. Familiens forløsning fra en årelang søgning efter baggrunden for og sandheden om KER's sidste leveår giver bogen en ekstra dimension men gør den omvendt også noget privat. Dagbogsoptegnelserne er knappe og de mange breve til forældrene og hustruen Rigmor lukker sig tit omkring private trivialiteter, økonomi og daglige gøremål. Heller ikke KER's stadige kredsen om sin plagsomme reumatisme tilfører mange aspekter af bred interesse. Der tegnes et billede af en almindelig lidt egocentrisk og ambitiøs personlighed, som mest meldte sig og trådte ind i DNSAP af opportune årsager. Læsere, der forventer spænding på linie med andre udgivelser om tysklandsfrivillige, vil her nok skuffes, men bogen er personlig og velskrevet og tilfører genren et lidt bredere perspektiv.