Den lange og frygtelige fortælling om de 3 Baudelaire-børn, 14-årige Violet, 12-årige Klaus og baby Sunny, der pludselig mistede deres forældre i en brand og siden er blevet forfulgt af den onde Grev Olaf, som er ude efter deres betydelige arv, fortsætter her med bind 7, hvor børnene bliver sendt i pleje i en besynderlig landsby, hvor de udnyttes groft et par dage, indtil Grev Olaf finder dem og får dem i alvorlige vanskeligheder igen. Men når det ser allerværst ud, kommer de ressourcestærke børn altid op med en midlertidig løsning, og det lykkes dem også undervejs at hjælpe andre. Men gåderne bliver heller ikke løst denne gang, børnene er ikke sikret og Grev Olaf er stadig på fri fod, så vi venter utålmodigt på næste bind, selvom forfatteren flere gange råder os fra at læse den deprimerende fortælling. Der fortælles fortsat meget fængende i en langsomt fremadskridende, omhyggeligt forklarende og gennemironisk underdrevet stil, der tager brodden af den i virkeligheden ret grufulde handling og samtidig udleverer alle de voksne stivnakker og udnyttere nådesløst. Det er faktisk både spændende, lærerig og morsom læsning for de ca. 11-14-årige bogslugere. Det lille format, det lidt gulnede ydre og de fine blyantstegninger passer godt til det lidt sære og gammeldags miljø.