Den lille sorte høne er et traditionelt, russisk eventyr med masser af sproglige ornamenter, en solid gang moral og nogle fantastisk flotte billeder. Der er ikke megen fart over historien, faktisk bevæger fortællestilen sig på kanten af det kedsommelige, men den lidt gammeldags, tunge sprogtone ledsages elegant af overordentligt smukke, afdæmpede illustrationer - stærke, portrætlignende malerier og vignetagtige blyantstegninger. Der anvendes ingen billige eller kulørte effekter her. Tværtimod holdes nuancerne i disede jordfarver, men billederne er så mesterligt udført, at de ubesværet tilføjer historien det stænk af eventyr og magi, der er nødvendigt, hvis en så altmodisch fortælling skal kunne fastholde moderne børn. Det er nok stadig tvivlsomt om historien for alvor vil fænge, for både miljøet, figurerne og moralen befinder sig absolut i yderkanten af danske børns oplevelsesverden. Alligevel rummer billedbogen oplagte kvaliteter i kraft af den fornemme harmoni mellem tekst og billeder og i kraft af sin lavmælte loyalitet mod de traditionelle eventyrs fortællekunst.