En klog bog om et mor/datter-forhold, der har været præget af konflikter siden barndommen. Nu ligger moderen for døden ramt af en hjerneblødning og datteren, Beth, kaldes fra London hjem til Dublin. Ved dødslejet tænker Beth tilbage på barndommen og forsøger at nå nærmere en forsoning og afklaring. Moderen er en klog gammel kone, der ligesom datteren har været ked af deres konflikter og al det usagte mellem dem, derfor har hun skrevet en række breve, som Beth finder og læser. Brevene hjælper begge frem til forsoning, og de kan sige farvel med fred i sindet. Bogen skifter hele tiden mellem forskellige erindringsglimt set fra skiftevis moderens og datterens side, og den springer mellem fortid og nutid. Til sammen tegner det et nuanceret billede af moderen, hendes ægteskab, og årene alene med to børn efter mandens død. Et liv, hvor hun har forsøgt at give børnene det bedste hun kunne, og sat sig selv og hendes egne behov i baggrunden, så meget desto større blev derfor skuffelsen, da datteren ikke kunne eller ville leve op til hendes forventninger. Bogen er skrevet med varme og indlevelse, og den har bud til os alle, om at få sagt tingene i tide. Catherine Dunne har tidligere fået udgivet I begyndelsen (senest 99) Og Sin egen herre (senest 01). Hun er på linie med Binchy, Pilcher, Howard og andre gode engelske damebogsforfattere.