Books / fiction for children

Den magiske hest


Description


Billedbog. Legenden om den kinesiske maler Han Gan. Han maler så livagtige heste, at de skal illustreres bundet for ikke at bryde ud af billederne og løbe væk.

Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 23. Apr. 2004

By

By

Inger Aarup-Kristensen

d. 23. Apr. 2004

Historien om den magiske hest er en kinesisk legende. Hovedpersonen Han Can var en berømt maler fra det 8. århundrede. Hans hestebilleder blev malet på silke, og samme teknik er brugt til denne bogs meget smukke illustrationer. Tekst og billeder er trykt på gulbrunt papir, og der er hovedsageligt anvendt jordfarver og klar rød farve. Farvevalget er med til at give bogen et skær af Kina i gamle dage. Hovedpersonen Han Can er en fattig dreng, der bliver en berømt maler. Det fortælles, at han er nødt til at male sine heste som bundet til en pæl eller lignende, fordi de er så levende, at de ellers ville løbe ud af billederne. En kriger beder ham male en stridshest, og det lykkes Han Can at lave en mægtig og udholdende hest, som bryder ud af billedet og tjener krigeren i kamp. Bogen egner sig bedst til højtlæsning for de 5-8-årige og vil også kunne anvendes til emnearbejde omkring sagn og legender fra fremmede lande. De flotte, men lidt mørke, illustrationer vil nok interessere hesteglade piger, mens de mere drabelige billeder af stridshesten kan lokke drengene til. Selvlæsning er ikke aktuel før fra 10-års alderen.



Information and editions