Books / fiction / roman

Den mølædte mink


Description


Krimi. Forsvarsadvokaten Perry Mason og Della Street er på restauration, hvor de får fortalt at en af de ansatte pludselig er stukket af. Hun har efterladt en mølædt minkpels. Er der en forbindelse mellem hende og mordet på en politibetjent?

Reviews (2)


The libraries' assessment

d. 18. Dec. 2018

By

By

Birte Thornæs

d. 18. Dec. 2018

Perry Mason, den kendte amerikanske forsvarsadvokat, og hans hjælpere Della Street og Paul Drake er still going strong i de tidlige bøger, som nu udsendes på dansk; denne er fra 52, men virkerikke forældet. Et tidl. forøvet, brutalt mord på en ung lovende politimand, er baggrunden for det plot, som Mason involveres mere end normalt direkte i - og så er alle kløer hvæssede i politietatog hos statsadvokat. Mason må optræde som sidstnævntes vidne imod sine egne klienter - efter spidsfindige og underholdende juridiske udredninger. Sagens traditionelle afslutning i retten er kortereend sædvanligt, og afslører forbrydelsernes udspring i politi-korruption: balancen er på eleganteste vis opretholdt. De uskyldigt anklagedes hjælpeløse sprællen i deres egne utrolige, men sande! -forklaringer er vel gennemarbejdet. Gardner sjusker ikke med plottet. Stor og tydelig typografi, som vil glæde også mindre godt seende krimifans.


The libraries' assessment

d. 4. Dec. 2014

By

By

Anne Grete Jacobsen

d. 4. Dec. 2014

Nye udgaver af de meget læste historier om forsvarsadvokaten Perry Mason og hans sekretær Della Street. For læsere af klassiske kriminalhistorier og måske også for dem, som kan huske filmene, som blev sendt i dansk tv i 1960'erne og 1970'erne.

Erle Stanley Gardner var amerikansk jurist og meget flittig forfatter til kriminalromaner. Der er mere end 80 romaner med forsvarsadvokaten Perry Mason og hans effektive sekretær Della Street. Forlaget Rosenkilde & Bahnhof er startet med at genudgive en række af disse historier, i første omgang drejer det sig om 9 titler. Nogle af historierne foregår i retssalen, i andre deltager Perry Mason i politiets opklaring af forbrydelserne.

Historierne bærer selvfølgelig præg af at de oprindeligt er skrevet i 1950'erne og 1960'erne, men kan man lide det rolige tempo og den lidt gammeldags stil med mange dialoger, vil man være godt underholdt.

Bøgerne er udkommet på dansk i 1960'erne og 1970'erne. Hvis de findes på biblioteket, er her en god anledning til at skifte de gamle billigbogsudgaver ud.