Den nærmeste familie

Vi har ikke så mange romaner om det moderne landbrugs problemer, men her er vi på et større engelsk familiebrug i 1990'erne. En ældre mand og hans to sønner, Joe og Robin, driver hver sin andel og kæmper med tilskudsjunglen, gæld, frustration og afmagt. Den praktiske livsform levner ikke meget plads til personlige behov og følelsesmæssige hensyn. Robins kone er netop død, og kort efter begår Joe selvmord. Vi følger nu de efterladtes reaktioner. Livet skal gå videre, traditioner og vaner skal overholdes som før. Robins småneurotiske adoptivdatter medbringer veninden Zoe på weekendbesøg, og Zoe formår at trænge igennem til den forstenede Robin og bliver en slags katalysator for en række forandringer. Med sin anarkistiske livsholdning og naive ærlighed får hun hele familien til lige så stille at ændre syn på stort og småt. Tab og forandring er bogens nøgleord, og livet på landet er glimrende skildret. Der er fine psykologiske portrætter af personerne, som alle på hver sin måde lider afsavn. Heldigvis lysner det til sidst, og de tragiske begivenheder beskrives nøgternt og usentimentalt i overensstemmelse med bogens miljø. En rigtig god familieroman til et meget bredt publikum, og forfatterens tidligere udgivelser går jo som varmt brød. Denne har måske endda bud til endnu flere læsere, idet den har mindre karakter af "dameroman" end nogle af de forrige.

Read the full assessment