Den franske filosof Luc Ferry skitserer tre økologiske grundholdninger: En antropocentrisk økologi, med mennesket i centrum, en utilitaristisk økologi, der fordrer en adfærd, der mindst muligter til skade for mennesker og dyr og endelig en dybdeøkologi, hvor dyr, planter og mineraler som en del af økosfæren har forrang for mennesket. Ferrys eget synspunkt er det antropocentriske.Naturen er til for menneskets skyld og skal beskyttes i den udstrækning den har værdi for os. Han farer hårdt frem mod dybdeøkologerne, der vinder frem hos miljøbevægelser i USA og Tyskland og ogsåfindes i Greenpeace. En vigtig filosofisk diskussion går på, om naturen kan tillægges rettigheder i sig selv. Et sådant synspunkt, mener Ferry, er et brud med den humanistiske tradition og kan letføre til menneskeforagt og autoritære holdninger og han underbygger sine synspunkter med tekster både fra de nye grønne bevægelser og fra nazi-Tysklands omfattende økologiske lovgivning. Trods sineskarpe hug er Ferryvelafbalanceret og fair i sin argumentation, der videreformidles fint. Bogen rammer centralt ned i den økologiske debat og er- trods sin filosofiske tilgang - ikke særlig sværat læse.