Lars Olsen spidser endnu en gang sin skarpe og sobre, samfundskritiske og velskrivende pen i sin nye debatbog om det han kalder "fem-sjettedels-samfundet". Et samfund, hvor det store flertal har det så materielt godt som nogensinde, mens et stadig større mindretal fuldstændigt er hægtet af samfundsudviklingen, og hvor flertallet samtidig forsikrer hinanden, at det da går så godt som ingensinde før. Her kan bogen med baggrund i analyser fx fortælle, at 15 % af alle unge, her mange født af etniske minoriteter, fra fødslen og i opvæksten simpelthen har livsødelæggende dårligere betingelser end flertallet. Men "den nye ulighed" er ikke alene direkte defineret af materielle vilkår. Det drejer sig også for de 15 % om forringede livsvilkår, der bunder i forældrenes marginalisering og udstødelse af arbejdsmarkedet, om generelt ustabile opvækstbetingelser, der ofte resulterer i en vigtig faktor, manglende uddannelse, som gør uheldscirklen fuldstændig for den sidste sjettedel. Bogen starter med en definition af fem-sjettedels-samfundet, fortsætter med at redegøre for "det skæve uddannelsessystem", så følger et afsnit om "ulighedens dynamik" og sidste afsnit opfordrer til et opgør med såvel "blind udviklingsoptimisme" som "pessimistisk socialt klynkeri". Aktuel debatbog, der virkelig spiller op til en vigtig debat og tvinger læseren til at tænke selv og tage stilling.