Books / nonfiction / undersøgelser

En befolkning deler sig op?


Description


Analyse af hvordan befolkningen i Danmark fordeler sig på boligområder. I hvilken grad blandes eller opsplittes befolkningen i højtlønnede og lavtlønnede, de uddannede og dem uden uddannelse, indvandrere og danskere og de med arbejde og dem uden. Og går udviklingen i retningen af større eller mindre opsplitning.

Reviews (3)


The libraries' assessment

d. 14. June 2006

By

By

Carsten Nørby Sørensen

d. 14. June 2006

Rockwool Fondens forskningsenhed står bag denne analyse af et aktuelt meget debatteret politisk tema. Spørgsmålet er om den danske befolkning i stigende grad beboelsesmæssigt opdeler sig mindre socialt blandet end tidligere. Bogen redegør for undersøgelsens baggrund og metodik og har desuden kommentarer og vurderinger af minister Rikke Hvilshøj, af politisk ordfører Henrik Sass Larsen, og af forsker Svein Blom. Hovedkonklusionen punkterer antagelsen om et mere opdelt Danmark. "Overordnet viser analysen af befolkningens bosætningsmønster i dag sammenlignet med for 20 år siden, at Danmark var og fortsat er et land, hvor personer med forskellig baggrund ofte bor i de samme boligområder; hvad enten man taler om forskelle med hensyn til uddannelse, indkomst eller tilknytningen til det sociale system". Rikke Hvilshøj erkender "Ghettoiseringen er ikke et frit valg", mens Henrik Sass Larsen bl.a. kommenterer sammenhænge mellem beboelsesmønster og integration. Og den norske forsker Svein Blom sammenligner danske og norske forhold. Metodemæssigt har man i undersøgelsen opdelt Danmark i boligområder bestående af 150-600 familier. Appendiksfigurer og tabeller indgår såvel i bogen som på den medfølgende cd-rom. Af nyere bøger om samme tema, men med en noget anden konklusion kan nævnes fx Lars Olsens Det delte Danmark fra 2005. Til opgavebrug fra højeste folkeskoleniveau.


Nationaløkonomisk tidsskrift

Bd. 145, nr. 1 (2007)

By

By

Niels Kærgård

Bd. 145, nr. 1 (2007)


Politica

Årg. 38, nr. 4 (2006)

By

By

Peter Nannestad

Årg. 38, nr. 4 (2006)



Information and editions