Livssultne digte, der nægter mørket plads. Anbefales til den pessimistiske læser, som har brug for lys.
Digtsamling i to dele. Første dels digte fejrer glæden og lykken i nuet og det indre, som trodsigt indfinder sig, selvom jeg'et er ensomt, af og til med en direkte opfordring til handling: "Vågn op! Vågn op! Vågn op! / livet er kun kort / og ungdommen kan ikke gentages". Andre digte hylder den ubegribelige lykke, som pludselig kan dukke op uden grund: "Det er mærkeligt / jeg burde banke hovedet mod væggen / skrige, græde / i stedet vokser syrenerne / ud af mit hår / og jeg sidder i sofaen / og er lykkelig uden grund". Anden del omhandler homoseksuel kærlighed og forelskelse: "Vi ligger i en seng af lyst og længsel / krop mod krop gennembryder / vi muren til fremtiden / muren til livet".
Livsbekræftende digte med en utrolig sult på livet, der næsten kan virke overvældende i den stædige insisteren på livets lys og varme, selvom det er mørkt og koldt udenfor - der stræbes efter intet mindre end den ottende himmel.
Der citeres fra (så forskellige digtere som) TS Eliot og Walt Whitman som indledning til digtsamlingens to dele, men en viljefuld, livssulten poesi a la Morten Nielsens Samlede digte, der dog rummer en noget større sammensathed og kompleksitet, kan også læses i lige linje med Frederiksens digte.