Kærlighedsdigte om at sanse evigheden i den elskedes nærhed og om sprogets flygtige utilstrækkelighed, når livets største undere skal beskrives. Hverdagspoesi, der også kan læses af uvante digtlæsere.
Digte om at finde ud af mørket, og om at finde kærligheden. Ib Ulbæk, der har skrevet flere bøger om religiøse ståsteder, bl, a. Tro og tvivl skriver her om at finde et sted, midt i det tilfældige i livet, hvor der måske gives en mening og endda en forståelse for noget større og en grund til at omfavne tilværelsen. Især finder Ulbæk sig overvældet af naturens kræfter: “Vi så vores solsystem den lille sol mægtige atomare | kræfter | | Merkur Venus Jorden Mars Jupiter Saturn Uranus| Neptun | epileptisk hvirvlende i kræftfelters vold", som afspejler kærlighedens kræfter. Igennem samlingen opfattes sproget som flygtigt og mangelfuldt, som en del af det tilfældige i livet: “Det er ikke sproget | der forråder dig | du forråder dig | gennem sproget", som der står, og “Sproget laver en virkelighed | det er ikke min det er jeres kom, fjern den".
En fin digtsamling, der balancerer på grænsen af det private, men med et poetisk udtryk og nogle stemningsmæssige indtryk af verden, kærligheden, tiden og sproget der gør den yderst læseværdig. Digtene skaber reflektioner over livet og sætter tanker i gang.
Onde drømmeSolstikNatvandet : digte, Solstik og Natvandet : optegnelser no. 1 er digtsamlinger med noget af den samme stemningOnde drømme : digte, og Natvandet : optegnelser no. 1 er digtsamlinger med noget af den samme stemningOnde drømme : digte, Solstik og : optegnelser no. 1 er digtsamlinger med noget af den samme stemning.