Femte bind af McCulloughs voluminøse værk om Roms storhedstid udspiller sig i årene 54-47 f.Kr. En tid, hvor Cæsar udkæmpede sine Gallerkrige, for efterfølgende, efter bitter strid med det romerske senat, at krydse Rubikon og gå mod selve magtens centrum, Rom. En i omfang stor roman, der med sine detaljerede og udpenslede redegørelser for såvel Cæsar og hans samtids begrebsverden, tankegang, motiver, taktisk og strategisk krigsførelse m.v., som for Roms øvige herskende klasses politiske overvejelser og handlemåde, kommer til at fremstå som en langsom og tungt fremadskridende historisk fortælling. Et forhold, der syntes at matche det omfangsrige persongalleri, der udover ofte at være indbyrdes beslægtet, tillige tenderer det uoverskuelige. Værket er uden tvivl grundigt researchet, men forf. formår desværre ikke at præsentere sit emne i en tilpas afmålt og indbydende form. Personer og miljø tilgodeses nok af McCullough, der jo før har demonstreret fermt håndelag for handlingsmæssige "highlights", men totalt set lægges der ikke her nye facetter til nogle af antikkens store navne, der tillige må se sig som aktører i et sprogligt undertiden lettere anakronistisk og dermed ikke helt lydefrit værk. Anv.muligheder kan anskues udfra erfaringer med de foregående bind.