I Skinnet bedrager (1998) var kriminalkommissær Lynleys partner Barbara Havers involveret i en vanskelig sag i Essex, hvor hun lod sin store medmenneskelighed vinde over respekten for overordnede. Efter en periode som suspenderet degraderes hun og må som menig betjent adlyde ordrer og ellers - men kun i starten - fra sidelinjen følge Lynleys nye sag, hvor en fhv. kollegas datter findes dræbt sammen med en ukendt ung mand. Intet er som det først synes. Her oprulles alt lige fra en overklasse callgirl-central til svindel med en kendt og publikumselsket musical. Elizabeth George siger i et interview, at hun lægger større vægt på at lede personerne - og vel dermed også læserne - frem til en forståelse til allersidst. Det skal ikke kun handle om 'hvem der gjorde det'. På de mange sider bruges der også en del plads til de utallige psykologiske detaljer og ledetråde, der tilsammen væver historiens komplekse billede sammen. Det hele peger i alle mulige retninger, før der samles op til slut, og der efterlades ingen løse ender i fortællingens konstruktion. Et af de markante temaer er seksuelle afvigelser, og de sære ting under overfladen i "de bedre kredse", som det i øvrigt også var i Til hendes eget bedste (1999). Elizabeth George formår endnu en gang at give en spændende historie kød og blod.