Anden bog fra makkerparret Kaaberbøl og Friis, hvis prisbelønnede debut fik megen omtale, derfor vil opfølgeren have et automatisk publikum, dels pga. forfatternavnene, dels pga. kriminallitteraturens enorme popularitet.
En velskrevet bortførelses-og forfølgelseshistorie med et nuanceret persongalleri. Handlingen spejler aktuelle forhold. Velfungerende start: I Ungarn finder 2 romadrenge noget, som er penge værd på det sorte marked: Radioaktivt affald, glimrende til terrorformål. Snart er ikke bare drengene men også den enes bror i clinch med skumle typer af den virkeligt hårde slags. Først den ene, så den anden bror tager til Danmark og kommer i kontakt med sygeplejersken Nina, der har lovet sin mand at fokusere på familien. Det holder, indtil romaerne viser sig, så involveres hun og med hende vicepolitikomissær i PET, Søren. Familieproblemer, personlige forhold, aktuelle debatter, moral og etik blandes fint på samme måde som første bind fra duoen. Romanen er lidt lang, men binder fint sløjfe på handlingen.
En krimi, der tegner et skummelt billede fra den europæiske underverden og velfærdsdanmark anno nu. Mere fokus på samfundsforhold og etik end mange andre krimier på markedet.
Drengen i kufferten, 2008 introducerede den ideologiske sygeplejerske Nina Borg. Efterfølgeren bygger videre på personer, dilemmaer og moralske overvejelser. Samme anvendelighed som 1'eren, bred læserskare = krimilæsere. Forsiden har samme design som 1'eren. Der er annonceret tre bind i serien.