Den sindrige ridder don Quixote de La Mancha : bind 1 1/2

Atter sadler "den bedrøvelige ridder" Don Quixote sin Rosinante, væbner Sancho, og drager ud på finurlige fantastiske eventyr i denne herlige parodi. Stilistisk er det en vellykket parodi, hvor alt det absurde og humoristiske får fuld skrue. Her tager den gode ridder ikke på landet og slås med vindmøller, men drager bl.a. til Zaragoza og Madrid, hvor han oplever mangt et eventyr nok værd at læse, hvis man ellers bryder sig om stilen. Overgiver man sig til det jeg synes er en charmerende om end en omstændelig stil, er latteren leveret med århundredes fylde. Det er simpelthen festligt humoristisk. Historien bag dette bind 1.5 er den, at en samtidig forfatter, Alonso Fernández De Avellaneda (i øvrigt et pseudonym aldrig afsløret), som svar på Cervantes (1547-1616) første bind fra 1605 skriver bogen i 1614 inden Cervantes året efter svarer igen med sit eget bind 2. En artig barok historie, der med nutidens øjne virker mærkelig og mistænkelig i strid med god forfatterskik og ophavsretslig lovgivning, men dengang var det faktisk almindeligt og lovligt at forfattere lånte af hinanden. Også dette bind 1.5 er fremragende mundret oversat af Rigmor Kappel, der ligeledes nyligt har oversat Cervantes' 2 bind. Hun skriver ikke efterskrift om oversættelsen, men henviser til en web-bog hun har skrevet sammen med Peter Frost Olsen: http://www.husetsforlag.dk/web-bibliotek/quixote/index.php.

Read the full assessment