Books / fiction / fantasy

Den skinbarlige sandhed


Description


Tegneserie. Thorleif og Gudrun må flygte gennem et eventyrligt univers, da de ved et tilfælde rager uklar med kongen. De møder både troldmænd, talende dyr og drabelige krigere.

Reviews (2)


The libraries' assessment

d. 29. Mar. 2019

By

By

Michael Lindal Andersen

d. 29. Mar. 2019

Old school fantasytegneserie om krigeren Thorleif, der sammen med sin kvinde Gudrun må flygte fra kongen gennem et eventyrligt univers. For voksne læsere.

Lars Dahl har i 70'erne og 80'erne begået sig i magasiner som "Kulørte sider" og "Seriemagasinet", og her har vi en samling af små historier fra et fantasyunivers fyldt med talende dyr, troldmænd og pansrede krigere. Thorleifs bekendte, troldmanden Oldgeir, opfinder en sten, der kan afsløre, om mennesker taler sandt eller ej. Da han præsenterer dette for kongen, viser det sig, at stormagten ikke er interesseret i sandheden, og så må Thorleif og Gudrun flygte. Albummet indeholder en god håndfuld enkeltstående fortællinger fra deres rejse gennem kongeriget på jagt efter frihed. Dahl har også inkluderet flere siders ekstramateriale, der doseres løbende mellem fortællingerne. Nogle af historierne er i farve og andre er i sort-hvid.

Dahls tegneserie er af den gamle skole og vil appellere til dem, der har kære minder om 80'ernes og især 70'ernes store udbud af tegneseriealbums. Tegnestilen er visse steder tilpas levende og andre steder lidt stiv og statisk, imens historierne er lidt kluntede, men med tilpas charmerende skæve vinkler. En forkærlighed for fantasytegneserier fra forgangne tider er nok påkrævet for at sætte rigtigt pris på de lidt gammeldags fortællinger.

Historierne kan minde lidt om Van Hammes "Thorgal", selvom denne store klassiker befinder sig på et andet niveau.



Information and editions