Den som vandrer i mørke

Godset Urhøj ligger forsømt hen, og Stine forelsker sig i det eller i hvert fald i ideen om at slette alle spor af fortiden og omskabe det til en refugium for forfattere, men godset har sin helt egen vilje. For læsere med interesse i nutidsromaner med historiske tråde.

Fattigmandssønnen Anders er pga. en gammel familieforbandelse og overtro nødt til at søge til lensgodset Urhøj i 1920'erne for at finde arbejde. Arbejdet er hårdt, og da Anders lige fra begyndelsen kommer skævt ind på forkarlen Laurits, er der ikke meget, der forsøder Anders' liv. Måske bortset fra køkkenpigen Mathilde. Da det ser mørkest ud og Anders' mor kommer på fattiggården, ser lykken dog ud til at vende. I nutiden bruger regnskabschefen Stine arven fra sin mor til købe det forfaldne Urhøj, som hun vil omskabe til et moderne refugium; noget hendes far tydeligvis ikke billiger. Heller ikke den lidt mystiske Brin, som til Stines irritation bliver ved med at dukke op, bifalder hendes planer med godset, som han mener har en vigtig historie at fortælle. Og selvom også godset lader til at kæmpe mod Stines planer, holder hun stædigt fast.

Sammenblandingen af historierne om Anders i 1920'erne og Stine i 2010'erne fungerer godt og skaber en fin historie om Urhøj. Bedst er fortællingen om Anders, hvorimod fortællingen om Stine er lidt unuanceret og uforløst.

Også Louise Kringelbachs Hjemve trækker tråde mellem hændelser og mennesker på tværs af tid.

Read the full assessment