Romanen kan karakteriseres som arbejderlitteratur og beslægtede forfattere er delvis John Nehm og Niels Hav. Romanen består af humoristiske og ligefrem fortalte fortællinger, som godt kan stå hver for sig, og som derfor også er velegnet til oplæsning på fx aktivitetscentre. Kan desuden formidles til mænd, som ellers ikke så ofte frekventerer biblioteket.
Henning Duun Jensen (f. 1954 i Sønderborg), debuterer med denne roman på forlaget Mellemgaard. Her er tale om 7 fortællinger, i perioden 1920-1970, som sammenhængende fortæller historien om et arbejdersjak. Vi får den forudgående historie om, hvordan bogens fem hovedpersoner er endt i skurvognen. I et humoristisk og bramfrit sprog serveres historien om "Sigøjnerøjne", "Carl den store", "Flisen", "Krogen" og "Sategamaj" og de enkelte fortællinger, som er bygget på virkelige personer, samles i et par afsluttende kapitler, hvor de alle indgår. Genremæssigt er vi indenfor arbejderlitteraturen, og det kan karakteriseres som den jævne mands fortælling, som man også kender det fra folkemindesamlingerne. Den kulørte forside viser en "håndværker"-type med en stor boremaskine i hånden.
Indenfor de sidste 20 år findes der stort inden "rigtige" arbejder-fortællinger, så man kan sige, at romanen genremæssigt udfylder et "hul".
Sympatiske og indlevende historier fra en verden som sjældent er beskrevet i litteraturen.