En stor (br. 24,5, h. 32 cm) farvestrålende udgave fra Lademanns forlag, på 31 dobbeltspaltede sider. Illustratoren er Severino Baraldi. Tegningerne, der er indbygget i teksten, ernaturalistiske i kønne farver. Teksten bærer præg af at være meget forkortet. Den spændende handling, der foregår i England på Rosekrigenes tid (1455-85), fortæller om en episode, hvor dentvesindede sir Daniel Brackley organiserer en hær. Med sig tager han bl. a. sin myndling Richard Shelton, hvis far han har ladet myrde, hvilket først efterhånden går op for Richard. Vi ser, hvordanSir Daniel skiftevis holder med familierne Yorks eller Lancaster, alt efter hvad der økonomisk bedst betaler sig. Det er en spændende intrige. Indspundet i historien er en kærlighedshistorie, samtfortællingen om »Den sorte pil«. Typografien er ikke egnet for læsesvage, så børneudgaven fra Rosenkilde & Bagger, 1946, må stadig anses for mest læseværdig med sine 268 sider. For børn fra 12 år.