Books / fiction / digte

Den sorte svanes sang


Description


Digte, inklusiv cd med musik og oplæsning, hvor digteren ser tilbage på sit liv og sin samtid og hylder afdøde musikere og digtere.

Reviews (2)


The libraries' assessment

d. 23. Nov. 2017

By

By

Thomas Olesen

d. 23. Nov. 2017

Aldrende digterpunker synger sin svanesang, mens han mindes afdøde digtere og musikere. For alle, der vil mindes gennem lyrikken.

Ole Lillelund er en ældre herre, født i 1942. I disse digte ser han tilbage på sit liv. Blikket ser tilbage i tiden, fra fødsel til nu, og langt ud i verden, fra Island til Nepal. Nu er blikket sløret af alderdom og et hårdt liv med stoffer og punk: "jeg sender mine aldrende øjne / mod eksotiske fjerne lande / hvor de kan drukne i røgslør / foran sære gudinder". Det slørede blik spores i digtenes sprog og opbygning, der ofte arbejder med brudt syntaks. Digtene kredser om døden igen og igen, imens der sendes digthyldester til afdøde musikere og digtere, fra Lemmy til Tom Kristensen, ofte med en snert af politisk indignation. Inkl. cd med oplæsning af Lillelund og lydspor af Julie L. Østengaard.

Digtene er mystiske og syrede med et lækkert beat, men sammenhængen kan af og til "drukne i røgspor" for nu at citere Lillelund selv. Det er en inciterende, rytmisk oplæsning på cd'en, meget i stil med Viggo Madsens diktion. Den elektroniske musik er passende, men går aldrig rigtig i dialog med teksterne eller stemmen.

Flere aldrende digtere laver i disse år "svanesange", hvor der ses tilbage på eget liv med erindringer, beskrevet med rejser i tid og sted, samt hyldester til andre digtere og musikere, bl.a. Klaus Høecks LegacyTravelingGraffiti, Peter Laugensens Traveling og Asger Schnacks GraffitiFlere aldrende digtere laver i disse år "svanesange", hvor der ses tilbage på eget liv med erindringer, beskrevet med rejser i tid og sted, samt hyldester til andre digtere og musikere, bl.a. Klaus Høecks Legacy, Peter Laugensens og Asger Schnacks GraffitiFlere aldrende digtere laver i disse år "svanesange", hvor der ses tilbage på eget liv med erindringer, beskrevet med rejser i tid og sted, samt hyldester til andre digtere og musikere, bl.a. Klaus Høecks Legacy, Peter Laugensens Traveling og Asger Schnacks .