Den canadiske forfatter skrev som 23-årig dette romanmanuskript i 1965, men ved en fejl udkom bogen først i 1969. Det er en roman med klare feministiske træk der handler om en ung veluddannet kvinde og hendes muligheder i 60'erne: ægteskab eller udsigtsløs karriere. Den usikre Marian er ansat i et markedsanalysefirma der laver de mest forrygende tåbelige tests; og hele kulturen dér er gennemsyret af holdeplads før-ægteskabet. Marian er skam så heldig at være forlovet med en selvbevidst, konform advokat; men jo tættere på ægteskabet hun kommer, jo mere afviser hun ham ubevidst: hun kan jo se på sin zombie-agtige evigt gravide veninde hvad det fører til. Hvad hun ikke selv kan sætte ord på, viser hendes krop hende: den afviser mad. I begyndelsen kun det røde kød som han elsker, men Marian ender virkelig med at have et problem som hun løser på sin helt personlige måde. For hun har ben i næsen og en oprørs- og frihedstrang der sine steder er hvinende morsom. Dette ikke helt helstøbte ungdomsværk ville i højere grad have gjort sig gældende i Danmark for 30 år siden. Men læs bogen alligevel for dens glimt af desperat vanvid, dens servering af sørgelige sandheder og den sorte humor og til forståelse af Atwoods forf.skab.