Books / nonfiction / biografier

Den splittergale spillemand : et portræt af Jacob Hogrebe


Description


Velskrevet biografi om musikeren Jakob Hogrebe, som bl.a. er kendt for sit mangeårige arbejde med musiktruppen "De Splittergale". For læsere interesserede i Hogrebe, "De Splittergale" eller den danske gårdsangertradition.

Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 12. Mar. 2021

By

By

Steffen Gordon Nielsen

d. 12. Mar. 2021

Velskrevet biografi om musikeren Jakob Hogrebe, som bl.a. er kendt for sit mangeårige arbejde med musiktruppen "De Splittergale". For læsere interesserede i Hogrebe, "De Splittergale" eller den danske gårdsangertradition.

Musikeren og socialpædagogen Jakob Hogrebe (f. 1955) er nok ikke så kendt blandt den brede befolkning, men indenfor psykiatrien, har han høster stor hæder for sit arbejde med at få psykisk syge ud af ensomheden. I 1990 grundlagde han musik- og gøglertruppen "De Splittergale" og var i 28 år leder af truppen, der består af såvel raske, som mennesker med en eller anden form for sindslidelse. Med en blanding af slagere, gøgl og samfundssatire har "De Splittergale" sidenhen turneret landevejene tynde i såvel Danmark som udlandet. I nærværende biografi beretter journalist Thorkil Green Nielsen (f. 1953) om Hogrebes liv. Heri fylder naturligvis arbejdet med "De Splittergale" selvfølgelig en del, men vi får også fortalt om hans barndom, de mange rejser og hans kamp for at holde gårdsangertraditionen i live. Bogen bygger på interviews med Hogrebe og folk, der kender ham. Med mange illustrationer.

Bogen tegner et facetteret billede af et unikt og inspirerende menneske. Man får et godt indblik i Hogrebes begivenhedsrige liv og hvad der driver ham - både som musiker og i arbejdet med psykisk syge personer.

Hogrebe har tidligere skrevet om sit engagement med "De Splittergale" i jubilæumsskriftet Mer' vildt.