René Dahl Andersens arbejdsliv som narkobetjent i København er fyldt med adrenalin og vilde eventyr, balancerende på en knivsæg af moral og retsplejeloven. For læsere af bøger med virkelige historier og fart over feltet.
René Dahl Andersen formåede at komme ind til politiet på trods af, at han var lidt for lav. Men hvad han manglede i højde, havde han i selvtillid og gåpåmod. Han får drømmejobbet som narkobetjent og bliver også udvalgt til at gennemgå en uddannelse som undercoverbetjent hos FBI. Han beskriver anholdelser, overvågninger og sammenholdet med kollegaerne. De vil hellere arbejde og få et adrenalin-kick end at være derhjemme. Hans arbejde med kilder i miljøet bliver også beskrevet og ligeledes, hvordan mængden af narko vokser i København i de 14 år, René arbejder på gaden. Politireformen i 2006 ændrer, ifølge René, politiets arbejdsgange til at gå fra at handle til at registrere, og det påvirker hans arbejdsliv i en negativ retning. Renés karriere ved politiet ender, da han i 2018 får en dom for at have stjålet to lamper fra Politigården. Bogen er illustreret med farvefotos.
En virkelig spændende og velfortalt biografi om arbejdet som narkobetjent, om ambitioner og moralske beslutninger, som kan få store konsekvenser. René virker meget sympatisk og ærlig, og bogens tempo gør, at du som læser ikke kan undgå at lade dig rive med.
På patruljeDen 9. kreds - politiet indefra og Den 9. kreds - politiet indefra beskriver også arbejdet som politibetjentPå patrulje og beskriver også arbejdet som politibetjent.