Books / fiction for children / rim

Den store bog om mors vilde unge


Description


Mors vilde unge: Billedbog i farver med rimet tekst om en tålmodig og overbærende mor, der udsættes for mange prøvelser af sin usædvanligt påhitsomme og uregerlige unge.
Den vilde unges rejse: Billedbog i farver om en lille unge, som elsker ballade. En dag den keder sig, laver den en fantasirejse. En køkkenskuffe bliver til en sejlbåd og så vinker fare- og frydefulde oplevelser forude.
Den vilde unge får en hund: Billedbog på rim om den vilde unge, der plager sin mor om at få en hund. Desværre er der længe til hans fødselsdag, men natten derefter sker der sære ting!

Reviews (2)


The libraries' assessment

d. 9. Oct. 2003

By

By

Per Drustrup Larsen

d. 9. Oct. 2003

En klassiker en genfødt. De samlede værker om mors vilde unge bestående af de tre billedbøger fra 1980'erne er her samlet i ét bind til glæde og fornøjelse for børn fra 3 år især de steder, hvor de tidligere udgaver er slidt op, for findes bøgerne ikke længere på dit bibliotek, er det fordi, de er kasseret pga. slitage som følge af popularitet. Bøgerne er af det kendte makkerpar Barbro Lindgren og Eva Eriksson, der enten sammen eller enkeltvis/sammen med andre står bag et centralt udvalg af de sidste mange års bedste svenske billedbøger, og selv her står bøgerne om den opfindsomme og vilde unge stærkt. Den vilde unge er på charmerende vis ganske uden for pædagogisk kontrol af sin mor, og han sætter sin mors tålmodighed på alvorlige prøver heldigvis med en morsomt overdrevet vinkel. Børn er heldigvis også tit uregerlige i virkeligheden, og netop bøgernes underfundige humor og finurlige fantasi i såvel tekst som illustration gør sammen med den nære forbindelse mellem fiktion og virkelighed bøgerne til herlige oplæsningsbøger for både de lyttende og de læsende. Begge parter nyder - med hvert sit udgangspunkt - historierne med de lune tegninger og den flot flydende fordanskning af Eigil Søholm og Steen Kaalø. Nyd den sammen med børn og børnebørn.


Bogmarkedet

Årg. 149, nr. 26 (2003)

By

By

Steffen Larsen

Årg. 149, nr. 26 (2003)