Books / nonfiction / opskrifter

Den store cocktailbog : 250 opskrifter, cocktailhistorie, kuriosa


Description


Opskrifter på 250 cocktails og drinks samt gennemgang af det nødvendige udstyr til fremstillingen og præsentation af de typer spiritus, der danner grundlaget for de forskellige cocktails.

Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 13. Sep. 2011

By

By

Annemette Schønberg Johnsen

d. 13. Sep. 2011

Opskrifter på cocktails og drinks i lækkert udstyret bog med et lidt eksklusivt præg fra et gourmetforlag. Bogen bringer ikke mange oplysninger om de enkelte drinks oprindelse, og er nok heller ikke så velegnet til absolutte begyndere, selv om den ikke virker specielt avanceret at arbejde efter. Bogen signalerer mere voksen kvalitet end ungdommelig fest.

Forfatteren er anerkendt svensk madskribent, der med denne prisbelønnede bog kvalificerede sig til VM i gourmandlitteratur. Det er en meget indbydende bog med enkelt formulerede opskrifter på både kendte og lidt mere eksklusive drinks, en på hver side hvor foto fylder mest og teksten er ganske kortfattet. Der indledes med afsnit om udstyr, metoder, spiritustyper og -historie samt præsentation af kendte cocktailbarer. Der er index og et smagsskema over likører.

Andre bøger indeholder mange af de samme drinks, og har ligeledes et varieret udbud af opskrifter med og uden kaffe, alkohol, frugt osv. Denne har et lidt mere eksklusivt præg og er tekstmæssigt ganske kortfattet, hvor andre fortæller mere om historie, variationsforslag og kan have mere detaljeret trin-for-trin arbejdsbeskrivelse.

Indbydende samling af enkelt beskrevne opskrifter på drinks og cocktails i den lidt eksklusive afdeling, skrevet af svensk prisbelønnet madskribent og udgivet på et gourmetforlag. Nok ikke en absolut begynderbog, men meget appetitlig og inspirerende. Målgruppen er i højere grad kvalitetsbevidste voksne end travle, feststemte unge.