Ny roman af den danske forfatter, født 1926, som har et omfattende forfatterskab bag sig, gode bøger uden den helt store træffer i blandt. Denne bog skildrer i kollektivromanens form livet idet danske provinsbyhul, med hovedpersonerne dommeren Frederik Borg og hans søn Henrik trukket ud i en gennemgående beskrivelse af et tomt, angstfyldt forhold mellem far og søn. Romanen starter medet forspil 1892-95 om Frederiks forældre og barndom, og foregår herefter i årene 1926-45 fra Henriks erindring begynder til efter Befrielsen. Det totalt havarerede far/søn-forhold skildres i enramme af fortællinger om livets gang i Lidenlund - kirkegang, sex og hor, den borgerlige kulturfront, jantelov, fomøjethed, forstillelser, stræben, skandaler, tomhed og angst. Et detaljeret maleriaf et selvretfærdigt miljø, idet der uafbrudt klippes mellem de forskellige personer, så det til tider er svært at holde tråden. Miljø og personer beskrives med sarkasme og afstandstagen, og udensolidarisering. Måskefordi det længe er svært at finde forfatterens hjerte i bogen fanger den lange psykologiske skildring ikke helt sin læser.