Tid: 1945. Sted: Felthospital i Sydøstasien kort før dets opløsning ved krigens slutning. Nærmere betegnet: Afdeling X, en psykiatrisk afdeling for patienter med tropekuller og krigsneuroser.Mændene elsker bogens hovedperson sygeplejerske Langtry, alle som en mor, nogle også som en kvinde. Selv elsker hun først den ene af passende stand, siden den anden af upassende, men ender dog medat følge pligtens vej samt sit kald som psykiatrisk sygeplejerske et sted i hjemlandet Australien, begravet i arbejde og idealisme. I mellemtiden er der sket meget i form af en dramatisk historiemed ingredienser som mord, homoseksualitet, det gode, det onde, pligt og kærlighed. Handlingen er melodramatisk og præget af et totalt forældet syn på begreber som sygeplejerskegerningen,kønsroller, homoseksualitet, standsforskelle og psykisk sygdom. På den positive side kan anføres, at bogen er antageligt skrevet, og at man underholdes under læsningen. Anskaffelse afhænger afkvalitetsgrænsens placering pådet enkelte bibliotek. Læsere vil man kunne finde overalt.