Bøger / faglitteratur / dagbøger

Den unge Goethe : Werther-geni og minister : 1749-1786 : en tekstmontage


Beskrivelse


Gennem tekstuddrag af dagbøger, breve til og fra Johann Wolfgang Goethe (1749-1832) samt af hans egne tekster tegnes der et biografisk billede af den tyske forfatters liv og tænkning i perioden 1749-1786.

Anmeldelser (3)


Bibliotekernes vurdering

d. 23. apr. 2013

af

af

Jytte Bræmer

d. 23. apr. 2013

Til en meget smal målgruppe af mennesker, der interesserer sig intenst for Goethe. Uvist om den vil have interesse i akademiske kredse, da den ikke føjer nyt til Goethe-forskningen.

Forfatteren kalder selv bogen for en tekstmontage. Gennem tekstuddrag af dagbøger, breve til og fra Goethe samt af hans egne tekster tegnes der et biografisk billede af forfatterens liv og tænkning. Tidsmæssigt dækker den fra fødsel frem til 1786. Der annonceres to fortsættelser, så de tilsammen dækker hele Goethes livsbane. Også andre samtidiges tekster og breve om G. er med til at tegne billedet af den produktive forfatter og videnskabsmand, hans liv og rejser. Der er ingen sammenkædende tekst mellem uddragene, så det forudsætter en indgående forkundskab hos læseren. Bogen giver samlet et lidt flimrende indtryk. Den er illustreret med stik og tegninger af hovedpersonerne, samt de kvinder og andre personer, der omgav forfatteren. Bogen afsluttes med et indeks med henvisninger til temaer og begreber, som Goethe beskæftiger sig med. Bogen udgives på forfatterens eget forlag, hvis profil er filosofi, litteratur og idéhistorie.

Per Øhrgaard er den der i nyere tid har skrevet et hovedværk om Goethes i Goethe : et essay, 2.udg., 2001, hvor man i langt højere grad får en introduktion til Goethes liv, værk og tænkning.

Tekstuddrag af Goethes breve, dagbøger og øvrige tekster, der samlet giver et billede af den første tredjedel af hans liv, værk og rejser. Bogen giver et flimrende indtryk.


Filosofiske anmeldelser [online]

Årg. 2, nr. 2 (2014)

af

af

Philip Martinussen

Årg. 2, nr. 2 (2014)


Filosofi

2014, nr. 2

af

af

Philip Martinussen

2014, nr. 2