Books / fiction for children / roman

Den ustyrlige Talisman


Description


Idas far bytter sig til den utrænede, kasserede travhest, Talisman. Ida har altid ønsket sig sin egen hest, men Talisman er alt for følsom og vild. Mon Ida nogensinde kommer til at springe på Talisman?

Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 20. May 2016

By

By

Maria Sjøblom

d. 20. May 2016

Livet som hesteejer er den ultimative drøm for mange ridepiger. Men det er ikke altid lykken. For hesteinteresserede piger mellem 10 og 14 år.

Ida bor alene hos sin far. De har ikke mange penge, men får alligevel råd til, at Ida kan få springundervisning på rideskolen. Hendes bedste veninde, Ada, får en rigtig god hest. Idas far får byttet sig til den utrænede og nervøse travhest Talisman. Ida har svært ved at ride på Talisman, som smider hende af flere gange. Det er ved at koste hende venskabet til Ada, som begynder at gå sammen med de snobbede piger på rideskolen. Men heldigvis prøver den hemmelighedsfulde stalddreng, Manu, at hjælpe.

Helt fin hestebog. Den finske forfatter har redet siden hun var barn, og man kan mærke at hendes hjerte banker for hesteverdenen. Spillet mellem Ida og den meget snobbede ridelærer og hendes forkælede datter virker lidt urealistisk og unuanceret. Men alle piger vil kunne sætte sig ind i Idas skuffelse over livet som hesteejer. De mange søde heste-fotos på forsiden giver én lyst til at læse bogen.

Der findes mange gode hestebøger, hvor historien er lidt mere realistisk skruet sammen, fx Ina Bruhns serie om "Hestene på Ponygården" eller Pia Hagmars bøger om "Klara".