Books / fiction for children / roman

Klar, parat, kør!


Description


Petrine er snart for stor til at ride på sin lille shetlænder. Hun drømmer derfor om, at kunne køre vogn med Pjok og måske kunne hun sammen med veninderne i ponyklubben lave et kørestævne.

Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 20. May 2014

By

By

Susanne Dahl Jensen

d. 20. May 2014

Så kom 16. bind i den velkendte serie om Pjok og Petrine for de 6-9-årige, der både kan bruges til højtlæsning for de yngste i målgruppen og til selvlæsning for de 8-9-årige. Samme tegnestil på forsiden som på de øvrige bind med Petrine. Her billede af Petrine, der kører vogn med Pjok. Bagsiden har en fin indholdsbeskrivende tekst og med billeder af forsiderne på de øvrige bind og aldersangivelsen på 6-9 år.

Endnu et bind i serien om Pjok og Petrine, og nu er Petrine efterhånden blevet så stor, at hun snart bliver for lang til at ride på den lille shetlænder Pjok. Hun drømmer derfor om at kunne køre vogn med Pjok og begynder at træne med sin fine nye vogn og Pjok. Sammen med Hanne fra rideskolen og veninderne fra Ponyklubben planlægges et kørestævne, men der er forhindringer på vejen, før de når frem til den store dag med fint kørestævne. Illustrationerne af Inger Tobiasen passer fint til historien med det søde, varme og lidt nuttede udtryk. Det er en let og luftig typografi, der sammen med de s/h illustrationer på næsten alle opslag fremhæver læsevenligheden. Et rigtigt velfungerende og kendt makkerpar Harild og Tobiasen, der leverer en letlæst, spændende og troværdig historie for målgruppen.

Kan sammenlignes med Lin Hallbergs serie om RAP og Teddy.

Stilen holder selv her i 16. bind og der er både spænding og genkendeligt venindeunivers i den letlæste historie om Pjok og Petrine.