Hvordan kan vi forstå et oliefelt? Hvad betyder prisen på Brent-olie? Hvordan er fuglenes betingelser i en verden, hvor oliefelter og oliepriser er vigtigere end selve det liv, der udfolder sig? Dét undersøger Juliana Spahr i sine politiske og oprørske digte. Til samfundsengagerede læsere, særligt til lyriklæsere.
"Denne forbindelse mellem alle med lunger" indeholder 16 daterede digte, fra perioden efter 11. september 2001 til 30. marts 2003. Digtene undersøger, hvilken effekt 9/11 har haft på verden og den luft, vi alle indånder - begyndende med den svedne, forurenede luft efter tvillingetårnene sammenstyrtning. Samme sammenhænge mellem det politiske og det enkelte menneske undersøges i "Den vinter ulven kom". Bogen indeholder ni betitlede tekster, heraf tre prosatekster og seks digte. Tematisk udgør teksterne et oprør mod den eksisterende samfundsstruktur, mod olieindustrien, mod undertrykkelse og mod vores klimaødelæggende aktiviteter.
Stærke og stærkt bevægende, politiske digte, som peger på altings sammenhæng. Olie og vand, hav og land, det enkelte menneske og den store globale virksomhed er forbundne størrelser, selvom deres strukturer ikke umiddelbart kan sammenlignes. Hos Spahr fungerer prosa, lyrik og enkelte sætninger som broer. Vi må kunne begribe altings forbindelse for at kunne forstå og ændre verden - måske litteraturen kan hjælpe os?.
Minder om Øvelser og rituelle teksterBøgetid og BøgetidMinder om Øvelser og rituelle tekster og .