Books / fiction for children / rim

Der var engang et pindsvin


Description


Billedbog. Omkring 50 fantasifulde, fabulerende rim om flyvende pindsvin, berusede knive og svin, høns, der lægger æg i toilettet, stjerner, lyn og prutter. Med ordene "der var engang" knytter rimene an til eventyrene, hvor alt kan ske. em: rim; dyr.

Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 12. July 2012

By

By

Ulla Møller

d. 12. July 2012

Bogen vil være anvendelig i indskolingen, hvor den kan inspirere til ordleg og snak om litterære genrer som digte og eventyr med de 5-8-årige. Med den rette formidler er den også ren lystlæsning.

Katrin Schärer er kendt som illustrator til en række børnebøger, hvoraf flere er oversat til dansk. Den schweiziske forfatter er mere ukendt, dog er bl.a. Mayas håndtaske, 2011 oversat til dansk. Sammen blev de indstillet The Hans Christian Andersen Awards, 2012 for denne bog. Per Straarup Søndergård, der især er kendt for en række faglitterære titler for børn og unge, har løst den vanskelige opgave med at gendigte rimene, så sammenhængen mellem tekst og billede er bevaret. Bogen består af godt 50 korte fabulerende rim, der alle indledes med ordene "der var engang". Hermed knytter de an til eventyrene og får karakter af tingseventyr. Fantasien får frit løb med flyvende pindsvin, berusede knive og svin, høns, der lægger æg i toilettet, stjerner, lyn og prutter. Dyr spiller en væsentlig rolle i de fleste af rimene, og her udfolder illustratoren sit talent, når hun i douce farver giver liv og udtryk til køer, lamaer, pindsvin, grise, hajer og rådyr.

Rimene minder med deres korte form om Louis Jensens historier, men bogen har også meget til fælles med Kurt Schwitters Historien om en hare, 2001. Schärers dyreillustrationer giver associationer til Birde Poulsens.

En dristig og anderledes bog, der vil vække nysgerrigheden og udfordre fantasien hos tilhørere og læsere fra 5 år.



Information and editions