Books / fiction for children / ordbøger

Derhjemme


Description


Billedordbog med mange ord, der hører til derhjemme.

Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 1. July 2009

By

By

Rikke Skuldbøl Jakobsen

d. 1. July 2009

Vi har her at gøre med to bøger i en ny serie: Min store finde-ordbog, som henvender sig til børn fra 3-6 år og deres forældre. Fint format med flotte og farverige forsider, som vil sælge bøgerne.

Bøgerne er i form og opbygning identiske og adskiller sig kun i forhold til tema. I første opslag præsenteres vi for hovedpersonerne. Disse kan i bedste "find Holger-stil" genfindes i bøgerne. Forfatteren går fint og informativt i dybden med forskellige emner. Fx beskrives i I byen begrebet et kvarter, hvad enten vi taler beboelseskvarter, industrikvarter osv. I Derhjemme hører vi fx om, hvordan et hus bliver bygget trin for trin. Illustrationerne er detaljerede og farverige, men måske lidt stive.

Bøgerne minder mest af alt om en krydsning mellem Richards Scarrys Min første ordbog og en myldrebog. Dog har vi her at gøre med hverdagssituationer og med mennesker i front.

To meget detaljerede bøger som egner sig til både samtale og selvstændig bladring. Faconen er lettilgængelig. Det er indbydende læsning, oplevelse og læring for de små og deres forældre.